Marshwood - Gletness

Ulla Løje, Stutteri Abildore, April 2002

Supremacy of Marshwood                  Superior of Marshwood

Marshwood Stutteriet blev oprettet i Dorset, England, i 1922 af Betty Cox og hendes mand Maurice Cox, ved indkøb fra de kendte stutterier Earlshall, Maryfield og Standen. Hingsten Rustic Sprite of Standen kom til at spille en stor rolle i stutteriet, som gradvis blev udvidet i årene før 2. verdenskrig til 40-50 ponyer. Under krigen blev antallet af ponyer – på grund af en lovpligtig reduktion, der frigjorde jord til opdyrkning – reduceret kraftigt. Ved krigens slutning, var der således kun hingstene Rustic Sprite of Standen, Sprinter of Marshwood, et par 2 års hingsteplage samt 3-4 hopper tilbage.

Betty Cox med et dun 

to-spand

Maurice Cox med Trigger of Marshwood

Betty og Maurice Cox besluttede i 1942 at flytte til Castle Douglas i Skotland, hvor de startede genopbygningen af stutteriet på grundlag af de medbragte ponyer, samt ponyer udlånt fra Trancy stutteriet. Trancy måtte ligeledes  afgive deres jord til militære formål under krigen.

Blatant of Marshwood

Juniper of Marswood

Både Maurice og Betty Cox var efterspurgte dommere over hele verden, naturligvis først og fremmest i Storbritannien, både ved skuer som ved de årlige hingsteinspektioner af 2 års og ældre hingste. Disse inspektioner svarer til vores hingstekåringer.

Rodney of Marswood

Inspektionerne bragte dem til Shetlandsøerne, som de blev så begejstrede for, at de startede deres Gletness Stutteri i 1960 på South Nesting. Her ønskede de at opdrætte ponyer fra Shetlandsøerne – alle røde eller dun af standardstørrelse. Man indkøbte ungdyr på de lokale auktioner, udvalgte de bedste hopper, og lod dem løbe på de fælles græsgange med den hingst, der var udvalgt til at indgå i avlen i dette område den sommer (på Engelsk ”The Premium Stallion").

Gletness stutteriet blev afviklet i 1980 og de fleste ponyer blev flyttet til Castle Douglas til Marshwood stutteriet. Ved Maurice Cox’s død i 1983 blev også dette stutteri afviklet. Betty Cox døde i 1993 i en alder af 92 år.

Betty og Maurice Cox efterlader sig et dybt indtryk på alle, der havde fornøjelsen af at møde dem. Jeg selv overværede deres enestående evner som dommere ved et stort Shetlandsponyskue i Kalmar i Sverige i 1975. De var begge over 70 år, men, tilsyneladende utrættelige, bedømte de over 60 ponyer i stegende hede. Oprangeringen var perfekt, uden skelen til højder eller farver – fløjhingsten var, til alles forbløffelse, forfærdelse? – sortbroget! hvilket absolut ikke var en almindelig eller specielt anerkendt farve dengang – men så afgjort den bedste hingst. Det var ret modigt gjort, og en fornøjelse at overvære.

Ponyer fra Stutteriet Abildore som de tager sig ud i Index fra 1996 - der er angivet navn, registreringsnummer, farve, højde, fødselsår, stambog hvori de optræder første gang, opdrætter, fader og moder

Udover opdræt af ponyer, vidner mange dejlige fotografier om ægteparrets store interesse for køresporten, ligesom Maurice Cox i 1965 skrev BOGEN om Shetlandsponyen. I 1969 udgav han et uvurderligt Index til den Britiske Stambog over Shetlandsponyer, en meget stor opgave, som indeholder alle relevante oplysninger om ponyer optaget i stambøgerne fra 1921 –1965. Disse stambøger er svære eller umulige at opdrive. I 1973 blev det første index fulgt op af et supplerende index, som dækker de vigtigste ponyer fra foreningens start i 1890 indtil 1967 – med billeder af de mest betydningsfulde. Yderligere kom der fra hans hånd endnu et index, som dækker årene 1966 -1991 i marts 1996.

Marshwood ponyerne er spredt over hele verden, og navnet går igen i mange af vore egne stamtavler.