South Park
Ulla Løje, Stutteri Abildore, April 2002
I Hopetoun House i West Lothian i Skotland levede der i 1870erne to søstre – frøknerne Estella og Dorothea Hope, som var tossede med dyr. De holdt af ALLE dyr, uden undtagelser, Jerseykøer, Brahmatyre, zebraer, oddere, æsler, for ikke at glemme en hare ved navn Juggins!
Vejen fra det Skotske Højland til det berømte ”Grass Market” i Edinburgh gik lige forbi deres hjem, og en dag så pigerne 2 Shetlandsponyer sammen med nogle får på vej til markedet. Med lidt overtalelse blev de 2 ponyer købt og døbt Jack og Jill, men da de senere fremstod i deres blanke sommerpels, viste det sig, at de begge var hingste! De fik dog lov at beholde deres ”døbenavne” og fik stambogsnumrene nr. 16 og nr. 19 i den Britiske stambog. Meget afkom efter disse to hingste er at finde i de tidlige stambøger.
Lady Estella Hope med Ferdinand (født 1928) og Cuckoo (født 1931)
I 1873 døde pigernes far, men de levede fortsat i Hopetoun House og udvidede deres Shetlandsponyflok. I 1886 blev deres ældste bror gift med Hersey, og ret tragisk, måtte de forlade deres elskede barndomshjem,. Estella og Dorothea rejste sydpå med deres mor og lillebror. Ponyerne, nu mere talrige, og deres flok Jerseykøer blev sejlet fra Leith, og deres første hjem blev etableret i Chertsey i Surrey i Sydengland. Senere fandt de deres endelige blivested på Great Hollanden Farm nær Sevenoaks i Kent. Før søstrene forlod Skotland, havde de opmuntret deres svigerinde Hersey til at opdrætte sine egne ponyer, hvilket hun gjorde med stor succes. Da Hersey’s mand blev udnævnt til guvernør over Victoria, og Hersey derved var tvunget til at flytte til Australien, sendte hun sine ponyer ned til frøknerne Hope i Sydengland.
Lady Estella Hope med Fairy Lamp, Richmond Show 1935
Da Lord Londonderrys stutteri blev solgt på auktion i 1899, købte søstrene mange af de bedste hopper og hingste, deriblandt Bretta (811) og hendes far Odin (32) – stamfar til mange South Park blodlinier. Utrolig mange gode ponyer kom fra dette stutteri og søstrene Hope hævdede – med rette – at deres ponyer indeholdt mere Londonderry blod end mange andre.
De to søstre levede et lykkeligt liv med deres ponyer, det være sig opdræt, udstillinger og kørsel. De solgte ponyer til Kejserinden af Rusland, Dronning Victoria og eksporterede ponyer til Australien og Indien. Under 1ste verdenskrig flyttede de til South Park, Robertsbridge i Sussex, hvor Dorothea døde i 1927. I 1938 sendte Estella et par dun hingste, Ferdinand og Cuckoo, samt en vogn, til det store årlige skue i Essen i Tyskland. Dette tospand, der blev kørt af en ven, tog alle præmierne og allerede året efter, var England igen i krig med Tyskland! Det lykkedes både ponyer og Jerseykøer at overleve også denne omvæltning, men avlen med ponyerne blev først genoptaget efter krigen, hvor de nu berømte South Park ponyer blev veletablerede.
Søstrene anvendte aldrig stutterinavnet, alle ponyer blev ”døbt” med et navn, der startede med første bogstav i moderens navn. B familien, som var ud af den berømte Bretta, var for det meste sortbrune eller brune, C familien bestod af duns, cream-duns eller brogede, og R familien var røde med flax man og hale. F og V familierne var for det meste miniature ponyer af forskellig farve, også stikkelhårede
Lady Joen Gore-Langton
I 1952 døde den længstlevende søster Estella i en alder af 92 år. Stutteriet blev overtaget af hendes slægtning Joan Gore-Langton, som, da Eatella var 85, havde lovet hende ikke at sælge de elskede ponyer til Amerika eller til mennesker, der ikke kunne påskønne deres stamtavler! Ikke alene overtog Joan Gore-Langton stutteriet, men også huset, hvor svampe groede på gulvet, og roserne slyngede sig ind gennem vinduerne på 1ste sal! Joan Gore-Langton var nu ejer af en meget forsømt gård på 36 ha, land, 70 ponyer og ingen penge til reparationerne. Samtidig var hun på vej ud til sin mand, der var officer i hæren på Cypern, hvor hun skulle opholde sig i 1 ½ år. Heldigvis havde Joan Gore-Langton en søster, som sammen med Estellas ”altmuligmand” var villig til at træde hjælpende til.
Mange af hopperne var imidlertid så gamle, at de måtte aflives, bl.a. Coronas Climax, en dun hoppe på 35 år, som man blev enige om ikke var i stand til at få føl mere! Joan Gore-Langton ville gerne redde de forskellige ”familier”, men måtte finde en god hingst, ved udvalget måtte hun tage søstrenes linieavl i betragtning, og dermed udelukke en hingst af en hel anden afstamning. Efter omhyggelig søgen valgte hun en hingst, Avening Davy Crocket, som var opdrættet af Enid Glasier, Avening Stutteriet i Gloustershire. Hingsten var cream-dun og barnebarn af deres egen hingst, Ferdinand. Det viste sig, at det var et godt valg, og hingsten fik meget dejligt afkom med de gamle ”damer” og medvirkede således til, at en ny generation af South Park ponyer i standard størrelse blev født.
Joan Gore-Langton var ikke helt tilfreds med stutteriets miniatureponyer, de var små og charmerende, men for fine af ben, men avlsprogrammet med disse måtte vente, til hun, sammen med sin mand, vendte hjem fra Cypern. Hun købte da en lille sort hingst af Marshwood afstamning, Ron of North Wells, til de små hopper. Der var, på dette tidspunkt, ingen større interesse for miniature ponyer, så tiden blev brugt til at forbedre typen og fremavle alle farver. Estella Hope brugte jo aldrig stutterinavn, men de små ponyer fik tilknyttet navnet ”Fairy”, som identificerer alle ponyer under 86 cm.
Mens tid og kræfter blev brugt på at få stutteriet på fode, måtte man opgive at redde huset, som endelig blev revet ned og erstattet af et mere moderne hjem på den samme grund. Lady Gore-Langton flyttede ind i 1962, da hendes mand forlod hæren og til sin død, foråret 1989, drev hun stutteriet med stor dygtighed. Hun lagde stor vægt på at bevare de oprindelige blodlinier og det meget særegne South Park præg, ikke mindst hos miniature ponyerne, som var lige så føre af ben, massive og velgående som deres ”medponyer” af standardstørrelse.
Lady Gore-Langton’s interesser begrænsede sig ikke til opdræt alene,idet hun mente at Shetlandsponyen også skulle bruges som ”arbejdspony”, som blev redet eller kørt, ligesom hun også var en eftertragtet dommer lige til sin død. Stutteriet South Park blev drevet videre af hendes mand, Oberst Gore-Langton og hendes ældste datter Mary Underwood.
I dag er South Park flyttet fra Robertbridge til Withyham i Sussex og drives af en slægtning, Countess De La Warr.